Lad det være sagt med det samme, jeg kan ikke
lide måden de opfører sig på i trafikken i Spanien og Portugal. Her i
landet er det janteloven vi kører efter og trafikanterne holder hårdnakket
på deres ret. Sådan er det også i Spanien og Portugal bortset fra at det
er ti gange værre.
Her bliver ikke givet ved dørene nogen steder. Hvis der er kø bliver
ingen lukket gennem eller ind i køen fx. det er deres eget problem.
Sikkert belært af erfaringer fra trafikken er der ikke noget der hedder
fletteregel i de to lande, man har ubetinget vigepligt overalt.
Og
så må man være lidt smådumme i de to lande, det er første gang jeg har set
så mange skilte med forbud når man kører på vejene. Når man skal ud på en
motorvej står der et skilt om at man ikke må dreje til venstre mod
kørselsretningen, på motorvejen står et skilt om at man ikke må dreje ind
af en tilkørsel og det mest groteske er et skilt hvor der står at man ikke
må gå, køre knallert, traktor eller ride på motorvejen... Man må
tilsyneladende godt cykle hvilket vi faktisk har set.
Og så skal man ikke bryde sig om at placere sig i en forkert bane og så
tro man kan få hjælp, det får man ikke, kun et tudehorn kan det blive
til...
Det er ikke så meget mere at sige om det, pas på skindet, kør efter
reglerne og brug hornet hvis andre gør det mindste som ikke er efter
reglerne.